NYHEDSBREV

Orientering om hvad der sker i kolonihaven.

Hej alle
 
Opdatering vedrørende pumpestation på Forårsvej.
 
Idag har firmaet været ude, og pille pumpen op igen, og den var fuldt med plastik primært engangsvæskeklude men også plastikposer og andre plastaffald.
 
Det er derfor at pumpen stopper, da plastikket bliver viklet rundt om akslen, og derved får pumpen svært ved at køre rundt, og til sidst så stopper relæet og slukker for strømmen.
 
Jeg har nu snakket med entreprenøren der har bygget systemet samt firmaet der leverer pumpen og servicerer den, jeg har også haft ringet til et andet pumpefirma for at høre hvad man kan gøre, og de siger samstemmende at der findes INGEN pumper der kan tåle at man smider plastik i pumpen.
Den pumpe vi har er rigelig kraftigt og forsynet med knive, der flænser toiletpapir mm op, men der er ingen der kan tåle at man smider andet i.
 
De har nu renset pumpen igen, og i morgen bliver hele systemet trykspulet af en slamsuger så der er rent og fri for plastik mm.
 
Grønbech & Sønner som leverer pumper og servicerer dem, har sendt 3 billeder, hvor man tydeligt kan se at pumpen og især akslen er fyldt op med plastik, der er også et billed af den klump af plastik han har taget ud af pumpen idag og i sidste ugen.
 
Bestyrelsen har besluttet at vi ikke starter pumpen op før til foråret, og så må vi tage en god snak om det på generalforsamlingen for at høre hvad foreningen (læs generalforsamling som er den højeste myndighed) ønsker, da vi efterhånden har brugt omkring 30-40.000 tusinde kroner i indeværende år på at servicere den pumpe og det mener vi ikke vi kan blive ved med, uden generalforsamlingens accept.
 
Vi har åbnet det ene toilet i fælleshuset, så man har mulighed for at komme på toilettet hvis man har brug for det her vinteren over.
 
Og for lige at slå det hele fast, så er det IKKE pumpen der er for lille eller for dårlig, det handler kun om, at hvis man smider noget ud der ikke skal i kloakken, så går alle pumper ned, det sker også i Selandia og i Sommervirke, som vi har snakket med, samt i Tårnby Kommunes pumper, men det hører vi det bare ikke, da de selv kommer og fixer det.
 
Vi i bestyrelsen er ikke selv eksperter i kloak og pumper, og derfor nytter det ikke noget i spørger mere ind til pumpen, vi har været nødt til at forlade os på hvad eksperterne siger.
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Rågårdskær
 
 
 
 

email: kontakt@staging.raagaardskaer.dk
Kontoret har åbent den sidste torsdag i hver måned kl 18.30

afmeld nyhedsbrevet    |